Spring til indhold

GREENPORT NORTH OPRUSTER MED STÆRK INTERNATIONAL PROFIL

Pr. 15. september 2022 er Ole Rom Andersen tiltrådt som Chief Innovation Officer hos Greenport North.

Ole skal med afsæt i Greenport Norths arbejde med CCS udvikle viden og igangsætte aktiviteter omkring grønne brændstoffer. Han skal stå i spidsen for arbejdet med at opbygge en innovationsplatform, som skal facilitere bæredygtig forretningsudvikling for kommercielle aktører indenfor energi, transport og cirkulær industri og være fundament for arbejdet med at opsamle, udvikle og formidle viden om grønne løsninger til havne og havnerelaterede virksomheder.

De ambitiøse metoder, modeller og teknologier for fremtidens energisystemer og grøn vækst, som udvikles i Hirtshals i disse år, kan anvendes af havne i hele verden. Potentialet for at samtænke grøn energi til blå business på tværs af CCUS, P2X, sektorkobling og cirkulære produktionsprocesser er kolossalt.

Ole har omfattende erfaring med international forretningsudvikling og ledelse af innovationsprojekter med fokus på bæredygtige forretningsmodeller fra en række virksomheder i USA, Europa og Danmark. Han har bred erfaring fra forskellige industrier, heriblandt softwareudvikling, transport og logistik, elektronik samt fremstilling af bæredygtige produkter baseret på græsprotein.

Greenport Norths CEO Steen Harding Hintze er glad for at byde Ole velkommen: – Vi er mægtig glade for at få Ole Rom Andersen med på holdet. Vi er overbevist om, at Ole kan bidrage til at løfte nye spændende virksomheder ind på Hirtshals Havn i de kommende år gennem opbygningen af en innovationsplatform med udgangspunkt i aktiviteterne på havnen.

Kontakt Ole Rom Andersen

Kategorier

Greenport North®
Nordsøen Forskerpark
Willemoesvej 2
9850 Hirtshals

+45 32 67 66 00
welcome@greenportnorth.dk