Greenport Scandinavia støtter målet om at reducere EU’s CO2 -udledning med mindst 55 % inden 2030 og arbejder for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C i tråd med Paris-aftalen (COP21). Hirtshals Havn er fordelagtigt placeret i relation til fremtidens geologiske CO2-lagre og målet er at skabe en af Europas største hubs for modtagelse og videredistribution af CO2 til onshore-lagring i Danmark og offshore-lagring langs nordvestkysten og i Nordsøen.
I perioden 1. september 2023 til 28. februar 2025 var projektet medfinansieret af Den Europæiske Union gennem en bevilling fra Fonden for Retfærdig omstilling.
Udfordringen
For at nå klimamålene peger eksperter på, at storskala håndtering af CO2 (CCUS: Carbon Capture, Utilization, and Storage) er afgørende. Danmark har potentiale til at spille en central rolle med en markedsandel på op til 10 % af det europæiske CO2-lagringsmarked, hvilket kan skabe vækst og tusindvis af arbejdspladser.
Løsningen
Greenport Scandinavia vil etablere en CO2-lagerfacilitet på Hirtshals Havn. Som resultat af det foreløbige arbejde i projektet er placeringen for en kommende CO2-terminal på Hirtshals Havn på plads, og dermed fundamentet for at forbinde hubben på Hirtshals Havn med de kommende CO2-lagringssites, som forventes i drift fra 2030 og frem.
Næste skridt er at få bekræftet, at der kan lagres CO2 i undergrunden i de udpegede lagringssites. Undersøgelserne er i gang, og lageroperatørerne kan formentlig foretage endelige vurderinger i 2026-2027. Mens dette arbejde pågår arbejdes der med etablering af det forretningsmæssige grundlag for CO2-hubben og organiseringen heraf.
Effekten
Projektet vil skabe nye værdikæder for CO2-håndtering og bidrage til udviklingen af lokale kompetencer og arbejdspladser. Samtidig vil det bidrage til at udvikle et solidt grundlag for fremtidige investeringer i storskala CCUS-løsninger.
yderligere information
Klik her for at læse mere om projektet på Greenport Scandinavias website
Fakta
Start dato
Slut dato
Medfinansieret af Fonden for Retfærdig Omstilling

Kontaktperson

Ole Rom Andersen
Chief Innovation Officer
Tlf: +45 32 67 66 41