Spring til indhold

SÆT STRØM TIL NORDJYLLAND – FOR HELE DANMARKS SKYLD

En bred alliance af nordjyske aktører kræver politisk handling for at sikre fremtidens elnet og erhvervsudvikling i regionen. Manglen på kapacitet i elnettet truer ikke blot lokal erhvervsudvikling, men risikerer at afkoble hele regionen fra Danmarks grønne omstilling og økonomiske vækst.

– Elektricitet er for virksomhederne lig med at trække vejret, fastslog Per Anholm Nørgaard, direktør for Hirtshals Havn, under en livlig debat i Hirtshals d. 18. marts, som samlede nordjyske kandidater til det forestående folketingsvalg og aktører fra den nordjyske elnetalliance, der tæller kommuner, havne, erhvervsorganisationer, universiteter og virksomheder.

Arrangementet satte fokus på Energinets udbygningsplaner, lokal eksekveringskraft, og de direkte konsekvenser for skibsfart, fiskeri og virksomheder på havnene i Vendsyssel og til at klæde kandidaterne på, var der oplæg fra adm. direktør Per Hylle fra Nord Energi, direktør Steen Birk Hintze fra Greenport North og direktør Johannes Palsson fra FF Skagen.

En opfordring til politisk handling
– Hvor der er strøm, er der virksomheder, investeringer og arbejdspladser, skrev formændene for Business Region North Denmark og Dansk Erhverv i en opfølgende kronik i Altinget.dk. Her opfordrer de den kommende regering til at forpligte sig til en effektiv og målrettet udbygning af elnettet.

Kernen i budskabet er, at udbygningen af elnettet ikke kun er en nordjysk sag, men en national prioritet.

– Forsyningssikkerheden skal være intakt i alle landsdele, også i Nordjylland, lyder det fra elnetalliancen, der nu forventer, at den kommende regering inkluderer en klar plan for elnetudbygning i regeringsgrundlaget.

 

Greenport North er en del af den nordjyske elnetalliance, hvor vi arbejder sammen på tværs for at sikre udbygning af elnettet, som er afgørende for erhvervsudvikling og grøn omstilling i Nordjylland.

Greenport NorthGreen Hub Denmark, Agillix, Skagen Havn – Port of Skagen, Port of Hirtshals – Hirtshals Havn, Dansk Metal, Erhverv Norddanmark, Erhvervshus Nord, Aalborg Portland A/S, Invest in Denmark, Aalborg Universitet, NordDanmarks EU-Kontor / NorthDenmark EU-Office, DI Thy/Mors, DI Nordjylland, DI Vendsyssel, Business Region North Denmark

Greenport North®
Nordsøen Forskerpark
Willemoesvej 2
9850 Hirtshals

+45 32 67 66 00
welcome@greenportnorth.dk