For første gang i Naturmødets 10-årige historie viste vejret tænder, og åbningen torsdag d. 22. maj måtte udskydes et par timer på grund af udfordringer med kraftig vind.
For første gang i Naturmødets 10-årige historie viste vejret tænder, og åbningen torsdag d. 22. maj måtte udskydes et par timer på grund af udfordringer med kraftig vind.
Men så snart startfløjten havde lydt stod vi klar til dialog om, hvordan en moderne erhvervshavn arbejder med grøn omstilling på Greenport North og Hirtshals Havns fælles stand i The Village.
Her satte vi fokus på, hvordan vi arbejder med at skabe rammer for grøn omstilling og bæredygtig vækst for eksisterende og nye virksomheder på Hirtshals Havn.
Havnen har en fordelagtig beliggenhed i forhold til fremtidens underjordiske CO₂-lagre og vi samarbejder om at etablere Greenport Scandinavia – et centralt knudepunkt for CO₂-transport og -lagring i Hirtshals.
Vi står også med en fælles udfordring – manglende kapacitet i elnettet er en stopklods for udvikling i Nordjylland. Uden udbygning af elnettet risikerer vi at bremse den grønne omstilling og mulighederne for virksomheder med stort energibehov.
Havnen satte desuden spot på nogle af de mange grønne initiativer, der er i gang på havnen – fra LED-belysning og landstrøm til vindmøller og affaldssortering i 15 fraktioner.
Fredag eftermiddag debatterede Greenport Norths Business Development Manager Jonas Ilum Sørensen i et panel arrangeret af Hjørring Vandselskab om emnet ”Fra sort spildevand til grøn ressource”. Sammen med Funktionschef Morten Steen Sørensen fra Aalborg Forsyning og Chefkonsulent Hasse Milter fra Kalundborg Forsyning diskuterede Jonas miljømæssige og samfundsøkonomiske perspektiver i at anvende spildevand til fremtidens grønne brændstofproduktion.
Greenport Norths CEO Steen Hintze var på scenen lørdag middag, da Erhverv Hjørring afholdt debat over emnet “Erhverv og natur: Partnerskaber for en bæredygtig fremtid” med fokus på at styrke lokale virksomheders bæredygtige udvikling. Panelet, som var modereret af Tine Gøtzsche, bestod foruden Steen af Ulrich Bang, Vicedirektør hos Dansk Erhverv, Thorbjørn Harkamp, Vice-direktør hos Musholm, Signe Normand, Professor ved Institut for Biologi – Økoinformatik og biodiversitet på Aarhus Universitet og Karin Klitgaard, Underdirektør i DI – Dansk Industri for miljøpolitik og cirkulær økonomi.
Naturmødet finder sted i Hirtshals hvert år i maj. Over tre dage finder besøger 30.000 børn, voksne, politikere, videnskabsfolk, aktivister og andre Hirtshals for at opleve de 90 stande og 660 debatter, samtaler og aktiviteter.